Privatliv

Sådan behandler vi jeres oplysninger

Opdateret 19. oktober 2026.

Dataansvarlig

livebooking.dk drives af Lydstrøm, CVR 45513491. Kontakt os på info@livebooking.dk eller 28 18 98 91.

Hvilke oplysninger vi får

Når I sender en forespørgsel, får vi de oplysninger, I skriver i formularen:

Vi gemmer også tidspunktet og den IP-adresse, forespørgslen blev sendt fra.

Hvad vi bruger dem til

Vi bruger oplysningerne til at besvare jeres forespørgsel, give et tilbud og planlægge musikken, hvis I booker. IP-adressen bruger vi til at skelne rigtige forespørgsler fra spam.

Retsgrundlaget er, at I selv har bedt os om et tilbud (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). For IP-adressen er det vores legitime interesse i at beskytte formularen mod misbrug (artikel 6, stk. 1, litra f).

Hvem der ser dem

Oplysningerne ligger i vores mail og på vores webserver hos Hostinger, som behandler dem på vores vegne. Hvis I booker, deler vi de praktiske oplysninger om arrangementet med de musikere, der skal spille. Vi sælger eller videregiver aldrig oplysningerne til andre.

Hvor længe vi gemmer dem

Forespørgsler, der ikke fører til en booking, sletter vi senest 2 år efter seneste kontakt. Ved en booking gemmer vi de oplysninger, som bogføringsloven kræver, i 5 år.

Cookies

livebooking.dk bruger ingen cookies og ingen sporing. Skrifttyperne ligger på vores egen server.

Jeres rettigheder

I kan altid bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af jeres oplysninger. Skriv til info@livebooking.dk. Er I utilfredse med, hvordan vi behandler jeres oplysninger, kan I klage til Datatilsynet.